Finansministeriet

Statens e-learning potentiale vurderet for Finansministeriet

Finansministeriets overordnede mål er at give finansministeren og regeringen det bedst mulige grundlag for at føre en sund økonomisk politik.

Baggrund
I sommeren 2006 udarbejder Key2Know en analyse af e-learning potentialet i Beskæftigelsesministeriet på vegne af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Finansministeriet erfarer, at dette arbejde er i gang og ønsker som supplement til analysen sideløbende at få udarbejdet en e-learning potentiale vurdering for staten. Analysen skal indgå i det aktuelle arbejde med at udvikle en national e-læringsstrategi for Danmark, som forventes offentliggjort i foråret 2007.

Løsning
Key2Know vælger for at løse opgaven at tage udgangspunkt i en større gennemgang af de uddannelseskataloger, der findes i de organisatoriske enheder i centraladministrationen (ca. 70.000 ansatte i ministerier, styrelser, departementer mm.), for hermed at kunne identificere hvilke kurser, der med fordel kan omlægges til e-learning, hvilke som kan omlægges til blended learning, og hvilke som bør fortsætte som traditionelle kurser.

Efter kvantitativt at have vurderet omfanget, som potentielt kan konverteres til e-learning, vurderer vi på baggrund af interviews og ekspertbistand, hvilken organisation samt infrastruktur, der vil være påkrævet for at få fuldt udbytte af mulighederne med e-learning.

På baggrund af analyserne er der beregnet konsekvenser ved en implementering af e-learning ikke bare i centraladministrationen, men også i staten (ca. 170.000 ansatte) og hele den offentlige sektor (ca. 835.000 ansatte).

Udbytte
Med rapporten fra Key2Know har Finansministeriet bl.a. fået konkret svar på:

· Statens e-learning potentiale – der er et besparelsespotentiale på mellem 0,5 – 1,1 mia. årligt
· Hvilke kurser, der konkret kan omlægges til e-learning og blended learning
· Besparelsespotentialet fordelt på hovedtyper
· Investeringsbudget
· Organisatoriske anbefalinger



Rapporten indgår som arbejdsgrundlag for regeringen og dermed for den kommende nationale e-læringsplan.

Vil du vide mere om casen for Finansministeriet eller om, hvordan Key2Know kan hjælpe din organisation med analysere jeres e-learning potentiale så kontakt salgsdirektør Svend Hansen på tlf. 40 52 71 07 eller mail sh@key2know.dk .