DSB

DSB mobile-learning

”Vi lærer, mens vi arbejder” er det nye slogan hos DSB, som ruller ud med 1.300 PDA til togpersonalet. E-learning på PDA’er skaber tilfredse kvalificerede medarbejdere og sparer penge.

DSB har bragt sig internationalt i front ved at benytte PDA’er til effektivisering af uddannelse og arbejde.

Udfordring
Bedre service til passagerne og mere arbejdskvalitet til togpersonalet. Uddannelse og videndeling er nøgleordene, men hvordan når man ud til personalet, som altid er på farten, på en lønsom måde? DSB ønsker at effektivisere uddannelsesforløbene og fjerne skellet mellem arbejde og uddannelse.

Løsning
DSB valgte i første omgang at lave fire mobile-learning programmer på PDA’en til deres togpersonale. De fire programmer er:

1. Lær Billet – som udregner billetpriser
2. Produkttræningsprogram – som er et interaktivt e-learning program i DSBs mange forskellige produkter
3. Depeche video - en 2,5 minuts procedurebeskrivelse i togafgang til togpersonalet
4. 1-to-1 ledelseskommunikation - som er personalechef Søren Hansens direkte kommunikationsform til togpersonalet



Resultater
Den nemme og tilgængelige uddannelsesform og videndeling gør, at personalet føler sig klædt på til deres arbejdsopgave og føler større tilfredshed i deres service til passagerne.

Fordelene ved mobile-learning løsningerne er: 

    • Hurtig information ud til alle medarbejdere spredt ud over hele landet 
    • Opgradering af kompetencer uden at tage folk ud af produktionen 
    • Effektivisering af arbejdstiden for medarbejdere i bevægelse 
    • Hurtige resultater på kortere tid 
    • Positive resultater på bundlinjen 
    • Stor signalværdi til kunder og medarbejdere


DSB høster besparelser på 40-60 procent af deres kursusbudget ved brug af mobile-learning som ændringsredskab til medarbejdere på farten. Virksomheden sparer mellem 5 og 10 millioner DKK om året på mobile-learning. Mobile-learning er blevet et kosteffektivt alternativ til traditionel kursusvirksomhed.

Vil du vide om DSB casen eller om, hvordan Key2Know kan hjælpe din organisation med at træne mobile medarbere med mobile-learning så kontakt direktør Svend Hansen på tlf. 40 52 71 07 eller mail sh@key2know.dk .