Key2know har vundet udbuddet fra Personalestyrelsen omkring MUS i staten.
Med Statens Center for Kompetence og Kvalitetsudvikling (SCKK) som fageksperter skal Key2Know udvikle fire nye e-læringskurser omkring MUS i staten. Kurserne skal stå klar i løbet af sommeren 2010.
Kurser til HRTo af kurserne er rettet mod HR medarbejdere og i det første undervises der i hvordan HR medarbejderne kan arbejde strategisk med MUS. Samtidigt lærer de, hvordan de kan udarbejde gode koncepter som sikrer at deres arbejdsplads får en MUS med effekt, mening og kvalitet.
I det andet kursus rettet med HR medarbejdere, undervises der i det IT system, der understøtter MUS processen. I dette kursus får HR medarbejderne hands-on erfaring med de værktøjer der stilles til rådighed samtidigt med, at de får forklaret faserne i MUS processen. Her lærer de også at arbejde med kompetence profiler og udviklingsplaner. HR medarbejderne får også indsigt i, hvordan IT systemet kan anvendes, således at ledere og medarbejdere får mest ud af at bruge det.
Kurser til medarbejdere og lederMedarbejdere og ledere har også hver deres kursus. Her lærer de, hvordan de hver især skal forholde sig i de forskellige faser i MUS processen. Samtidigt perspektiveres deres roller, så de kender rammerne for et godt udbytte af MUS.
Udover fokus på en god forberedelse og vigtigheden af opfølgning, lægger kurset også vægt på selve samtalen samt de teknikker og redskaber, der skal til for at få en udviklende og konstruktiv samtale. Ledere og medarbejdere vil i e-læringen få mulighed for at afprøve teknikkerne gennem nogle virkelighedsnære interaktive cases, hvor de selv oplever at være til en MUS samtale. Her bliver lederne stillet over for en fiktiv medarbejder og medarbejderne bliver stillet over for en fiktiv leder.
